Sundhedsundersøgelse og vaccinationer

Sundhedsundersøgelse og vaccinationer

For dyr såvel som for mennesker gælder det, at det er bedre at forebygge end at helbrede.

Sundhedsundersøgelse

Vi betragter den årlige sundhedsundersøgelse, som hjørnestenen i forebyggelsesindsatsen i forhold til vores firebenede venner. Formålet med sundhedsundersøgelsen er at sikre, at vores kæledyr har et godt helbred længst muligt, og dermed et godt liv.
Hos den unge hund er det vigtige punkter som tandskifte, nedstigning af testikler, kropsbygning, mulig neutralisation, foderskift og ikke mindst social adfærd, der er i fokus ved sundhedsundersøgelsen. Når hunden bliver ældre, rettes eftersynet ofte mod organsygdomme, øjne, gigt og knuder.
Formålet med den årlige sundhedsundersøgelse er at give os mulighed for at fange småskavanker i opløbet og alvorlige sygdom i tide. I forbindelse med planlægning af sundhedseftersyn vil vi i samråd med dig som ejer også fastlægge vaccinationsrækken for din hund.

Vaccination af hvalpe og killinger

Vi anbefaler 2 basisvaccinationer til både hvalpe og killinger.
Første vaccination gives, når hvalpen/killingen er 8 - 12 uger gammel, og anden vaccination gives 4 uger efter første vaccination.
Basisvaccinen til hunde beskytter mod hundesyge, leverbetændelse, parvo, influenza m.m.
Basisvaccinen til katte beskytter mod kattesyge og katteinfluenza.

Vaccination mod kennelhoste

Kennelhoste er en sygdom, der giver hundene en tør kraftig hoste, og den ses ofte i hundepensioner, kenneler og i forbindelse med hundeudstillinger. For at modvirke spredning, er der nu kommet en vaccine mod kennelhoste. Vaccinen dryppes i et næsebor, i modsætning til andre vacciner, der gives under huden i nakken.
For yderligere information: netdyredoktor.dk

Vaccinationer i forbindelse med udlandsrejser

Som dyreejer skal man være opmærksom på, at der er særlige vaccinationskrav til dyr, der skal rejse uden for Danmarks grænser. Vi kan ofte være behjælpelige med information og ellers kan reglerne for rejse med hund, kat og andre kæledyr findes på fødevarestyrelsens hjemmeside www.foedevarestyrelsen.dk

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor.

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud.